mandag den 2. april 2012

Chokolade cupcakes m. chocolate chips og jordbærmousse på toppen


I anledningen af at det var søndag igår og total hyggedag herhjeme, så skulle der jo selvfølgelig bages! Og hvad bedre end at afprøve nogle af de lækre varer som jeg den anden dag modtog fra Dr. Oetker? Det blev til disse chokolade cupcakes med chocolate chips i, og så en omgang af deres brev-mousse med jordbær smag på toppen som smagte overraskende godt! Mere om moussen senere. Her kommer først opskriften på cupcaksne!

Chokolade cupcakes med chocolate chips, 12 styks.

Du skal bruge:
  • 130g mel
  • 25g kakao
  • 150g sukker
  • 1 tsk vanilje essens
  • 1½ tsk bagepulver
  • 50g blødt smør
  • 4 dl lun mælk
  • 1 æg
  • 100g hakket chokolade
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Bland sigtet mel, kakao og bagepulver.
  3. Hak chokoladen og tilsæt det, og rør godt rundt.
  4. Tilsæt vaniljeessens, sukker og smuldre smørret i og rør det godt sammen. (Det meningen det har en underlig konsistens!)
  5. Rør ½delen af mælken i og rør til dejen er glat.
  6. Pisk ægget let med en gaffel, og kom det sidste mælk deri, og kom det i dejen og rør godt.
  7. Hæld dejen i forme og bag cupcaksne i 20-25 min.
  8. Lad dem afkøle på en rist før du pynter dem.
Tilbered Dr. Oetkers jordbærmousse som beskrevet på pakken. Dog vil jeg lige anbefale at du kommer moussen på køl i 15 min før du kommer den i sprøjteposer og tyller det på dine cupcakes. Ellers er den for lind til at lave et fint mønster på dine cupcakes.


Som du kan se på billederne, testede jeg også den forbedrede udgave af 'Princess Lillifee' krymmel. Og det er klart en forbedring! De lyserøde sukkerkugler, er meget blødere end ellers, og det er klart en foredel, da jeg personligt ikke bryder mig om de knaldhårde kugler - og det er ellers ærgeligt, da de er super fine! De andre slags krymmel i bøtten er også tip top i orden, men det har det jo altid været. Dog er der ændret lidt i farveforholdende deri. Det 'almindelige krymmel' har fået en snert af glimmer, hjerterne er blevet en anelse mørkere og glimmeret er i lidt større stykker - men personligt gør det ikke noget skidt for mig de ændringer :) !
Jeg synes at moussen skal have et indlæg for sig selv, hvor jeg bedømmer på smag, konsistens m.m. Indlægget kommer senere idag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar